Hven rundt

Hven Rundt ved Nat er på samme tid natsejlads og kapsejlads. Det er en sejlads for alle sejlere og kan være en udfordring for begyndere. Starten går kl. ​18.00 ud for fiskerihavnen.
Der mødes ved bådene kl. 17.00 for klargøring mm.

Sejladsen er åben for køl- og flerskrogsbåde med gyldigt DH-målebrev/klassebevis. 3 eller flere både af samme type får eget løb.

Handicapsystem: DH 2012.
Der sejles efter ISAF’s kapsejladsregler (RRS) 2013 – 2016 og DS’s sejladsbestemmelser, samt de i programmet/sejladsbestemmelserne nævnte tilføjelser/ændringer.

Start: Ud for indsejlingen til Fiskerihavnen.
Mål: Indsejlingen til Kalkbrænderihavnen.

Første start kl. 18:00, herefter kl. 18.30. og sidste start kl. 19.00.
Banelængde: 26, 33 eller 36 sømil. (alt efter vejret)

Program med sejladsbestemmelser og deltagerliste vil fremgå af hjemmesiden www.sejlklubbenkbh.dk.  Revideret deltagerliste kan afhentes i klubhuset inden starten. Der holdes ikke skippermøde.
Præmie for hver 5. deltagende båd i hvert løb.

Sejlklubben København byder efter sejladsen deltagerne på varm suppe og øl/vand i klubhuset i Kalkbrænderihavnen.

Tilmelding
Du tilmelder dig til at deltage i en af sejlerskolens både. Tilmelding lukket for 2018